Gå til indhold

Ellinge

Spring menu
Ellinge
Et smørhul på Fyn
Ellinge
Spring menu

Opdateret
12. januar 2026
kl. 09:27
Dage
1  -  2  -  3  -  4  -  5  -
6  -  7  -  8  -  9  - 10 -
11 - 12 - 13 - 14 - 15 -
16 - 17 - 18 - 19 - 20 -
21 - 22 - 23 - 24 - 25 -
26 - 27 - 28 - 29 - 30 -
(NB! Kun aktuelle dage er aktive.)



Filmen, bogen og ikke mindst musikken til ”Jonathan Livingston Seagull”.

  

Mandag den 12. januar 2026

Solopgang

Tove Aagaard har sendt dette skønne foto.
Mange tak.


Blå Himmel og Flag






I går så jeg endnu et madprogram i TV, hvor kokken anrettede maden med Pincet.
Jeg må indrømme, at jeg personligt foretrækker at anrette maden med Rund Hånd.


Banko



Vegetøf

Jeg har bemærket, at der efterhånden er mere og mere salat på min tallerken, end for bare et par år siden.
Men jeg er alligevel ikke en rigtig Vegetar - mere en VegetØf (Vegetar som gerne spiser Bøf).


Her er det søndagens frokost, som var revet Gulerod, med Svesker, Lime, og hårdkogt Æg, samt ristet og lun Baguette.


Stunder










Blåt

Det er skønt, når himlen er blå.





“ … det er rigtigt at hver fugl synger med sit næb (og umiddelbart lyder det ret rimeligt) “.
Fra romanen “Mord i Rodby” af Dan Turèll.


Banko



Stunder










Lørdag den 10. januar 2026

Sne

Først den ene vej, g så den anden vej - sne over det hele.





Jordens Udvikling
Hvis Jordens udvikling, op til i dag, skulle omsættes til et år, så var det første menneske først dukket op den 31. december, kl. 18.17.

Det er egentlig utroligt hvor meget vi har kunnet skabe - og ødelægge - på de par få timer.


Kullerup



Stunder










Fredag den 9. januar 2026

Julestjerne

Den store Julestjerne jeg fik af Inge og Bendt i december står stadig og stråler.
Men den er begyndt at tabe sig inde i midten - det er om at nyde den, mens den endnu er flot.



Hvor hurtig er mørkets hastighed?

Jeg kom lige til at tænke på moster Ella, som på et tidspunkt sagde:
"Ih, hvor er her mørkt. Her må have været slukket længe".
Og så grinede hun herligt.


Før og efter





Havekalender
Min Egen Havekalender er blevet justeret og kan læses/hentes


Kullerup



Stunder










Torsdag den 8. januar 2026

Fint besøg

Han kaldte en enkelt gang, som om han ville sige "Nu er jeg her, så du kan godt komme med kameraet".
Det gjorde jeg så.





Skader det evigheden at slå tiden ihjel?


Under sneen

Lige nu er markerne hvide af sne.
Men inde under er det grønt.


Kullerup



Stunder










Onsdag den 7. januar 2026

Sne

Sneen præger det fynske landskab i øjeblikket.



Hvis man lider af flyskræk, er man så lettet når man er landet?


Mere sne







Stunder










Tirsdag den 6. januar 2026

Home Sweet Home




Avisoverskrift:
"Japan vil hæve fødselstal med computerhjælp".

Jeg må indrømme, at jeg synes bedre om den gammeldags metode.


16 minutter

Dagen er tiltaget med 16 minutter.


Stunder










Mandag den 5. januar 2026

Sne

Der er kommet en del sne, så lydene er ligesom pakket ind i vat.


- og det ligner vat - det der er i Bøgehækken.



Optimismen, er sin egen læge.


Ma'

Efter jeg lærte restaurant Apoli i Nyborg at kende sidste år, har der været en gevaldig drejning i hvordan jeg kokkererer.
Her er det søndagens frokost.
Først lune Røgæg med Safran, snittet Spidskål, flager af Parmesan og stænk af Balsamico.
Desuden let ristede skiver Baguette, gnedet med Hvidløg. Brødet var til begge serveringer.


Ost med syltede Valnødder.

Det går ikke med Øl og Snaps til den menu, så den stod på kølig Hvidvin fra Alsace - en Gewürstraminer.


Stunder










Søndag den 4. januar 2026

Frivillige

Jeg synes lige vi skulle hilse på det hold af frivillige, som gav en tørn med at gøre klar til Ellingefesten i sommeren 2025.



Avisoverskrift
"Ledte efter tyv med hunde".

Det er første gang jeg har hørt om en tyv, som havde sine hunde med på et tyvetogt.


Mønster

Sneen lavede flotte mønstre på terrassen.




Åbent


Så er Juleferien ved at være slut, og derfor er der igen åbent i Kreativ Café og Biblioteket.

Kreativ Café - Mandag den 5. januar, kl. 19 - 21.
Biblioteket - Tirsdag den 6. januar, kl. 16.30 - 17.30.


Kullerup



Stunder










Lørdag den 3. januar 2026

Sne

I går aftes fik vi sne i Ellinge. Det lignede en rigtig snestorm.

Men en times tid senere var der fred og idyl - hvis man altså ikke lige skulle ud og køre.



Lørdag morgen var der stille, masser af måne og minusgrader.



"Ild i hjertet, giver røg i hovedet".

Kapiteloverskrift i romanen "Svar til Ensom Eva" af Maria Lang.


Koldt

Vandet i vandpytterne var "stift", som Stampe siger til Bambi.


Rester

Det var ikke meget som stod tilbage efter nytårsløjerne, da jeg gik en runde i Ellinge i går.


Men lidt var der.


Stunder










Fredag den 2. januar 2026

God start

Året begyndte godt.
Jeg lavede en frokosttallerken med tynde skiver af stegen fra dagen før, samt tynde skiver frisk skåret Pære, tynde skiver Parmesan, og så lidt Balsamico over.


Bagefter et par skiver Ost med syltede Valnødder og let ristet Baguette med Hvidløg.
Til det hele drak jeg resten af Boblevandet fra aftenen forinden.
Året begyndte godt.



I annoncen for Badehåndklæder skulle der vistnok have stået
"Slutspurt".

Men der stod
"Slutsprut".


Nytårstalen

H.M. Kongens Nytårstale


Stunder










Torsdag den 1. januar 2026

Flaget
Der flages på Trekanten i Ellinge
i anledning af:
Nytårsdag.


Godt Nytår

I går og i nat tænkte jeg flere gange, at der var ret stille i forhold til nogle af de tidligere år.
Men jeg nød det, og havde lækker mad i ovnen, mens Hans Majestæt Kong Frederik holdt sin nytårstale.
Da klokken var 24 åbnede jeg en flaske med bobler, og grinede derefter et par timer af Peter Sellers og hans skøre film, hvor de vasker en elefant.

Billedet herunder er 15 år gammelt, og viser hvordan det lignede en slagmark om morgenen den 1. januar.
Med den stille aften i går, tror jeg ikke, at der meget at rydde op i Ellinge.



H.M. Kongens Nytårstale



Han havde sovet så meget, at han var dødtræt af at sove.


Besøg
Der var i 2025 ialt 68.240 unikke besøg på www.ellinge.dk.
I december blev det til 5.806 unikke besøg, og begge tal er meget flotte.
Mange tak til alle besøgende.





Kullerup



Stunder










Onsdag den 31. december 2025

Høj himmel

I går skinnede solen, og der var højt til himlen.



Hvis du taget Ansvaret - forsvinder det.
Hvis du forsøger at løbe fra Ansvaret - så skal det nok indhente dig.


Kullerup



Fra oven

Det lignede plastic-kugler - men det var frost-kugler.


Signaler

Vi er omgivet af signaler.










Stunder










Tirsdag den 30. december 2025

Julen er slut

Men undervejs har der været masser af pynt rundt omkring.



Hvis du taget Ansvaret - forsvinder det.
Hvis du forsøger at løbe fra Ansvaret - så skal det nok indhente dig.


Nytår



Stunder










Mandag den 29. december 2025

Lav Sol

Solen når ikke at komme ret langt over horisonten - MEN!
Dagen er tiltaget med 4 minutter.



Hvert eneste mennesker er som Gud har skabt det.
Men ind imellem noget værre.


Lokalhistorie



Koldt

Det er koldt derude i øjeblikket.






Stunder










Hans Majestæt Kongens nytårstale 2025

Sorger og glæder følges ad.
Nogle dage føles tunge og slæber sig af sted, andre er legende lette og forbi, nærmest før de begyndte.
Tilværelsens toneart og tempo bølger op og ned.
Livets vekslen er livets lod.
Det oplever vi alle over tid – også i år.
Tag nu bare det at være forældre.
Dronning Mary og jeg nyder at se vores børn vokse, finde deres ben og tage tilløb til at flyve fra reden. Samtidig er tanken om at give slip vemodig.
I år fyldte Prinsesse Isabella 18 år. Tænk engang.
Dagene med små børn kan af og til virke lange. Men pludselig er de ovre, og børnene er store, før vi ved det.
På vej ud i verden.
En verden af muligheder – men også udfordringer.
Nogle større, end vi bryder os om.

Antallet af krige er højt.
En af dem foregår tæt på os.
Bare et par tusinde kilometer fra Danmark kæmper ukrainerne for deres frihed.
I snart fire år har de holdt ud, holdt stand og holdt fast i deres ret til at eksistere som et frit og uafhængigt land.
Krigen bringer smerte og ulykke til ukrainerne og spreder usikkerhed og utryghed i Europa.
Kampene hærger på ukrainsk jord, men handler om retten til sikkerhed, selvstændighed og suverænitet – på vores kontinent og længere endnu, for noget fundamentalt er på spil.
Ukrainerne har aldrig ønsket krig, derfor fortjener de fred.

Herhjemme har freden været hverdag i årtier. De fleste af os har aldrig prøvet andet. Heldigvis. Dem, der oplevede befrielsen for 80 år siden, er blevet færre. Førstehåndsberetninger er blevet til andenhånds. Vi har følt os trygge så længe, at vi nær har glemt, at det kan være anderledes.
For andre har fortidens skygger endnu ikke fortonet sig.
Finland er med sin barske historie et eksempel på et land, der formår at have det værst tænkelige in mente uden at sætte livet i parentes.
For finnerne er truslen fra øst aldrig klinget af. De lever med den, men ligger ikke under for den. Det mærkede Dronning Mary og jeg tydeligt, da vi besøgte Finland tidligere i år.
I Letland er freden stadig ung og var helt ny, da jeg som studerende besøgte landet første gang i foråret 1992.
50 års besættelse sætter sig i et folk, og deres virkelighed satte min egen i perspektiv.
I Letland fornemmede jeg, hvad det vil sige, når frihed ikke er en selvfølge.
En fornemmelse, som nu også rører på sig herhjemme.
For noget er under forandring. Ikke alle vil os det godt. Og i gråzonen mellem fred og ufred forsøger anonyme angreb at skabe uro, så splid og skræmme os.
Det kan være hjemmesider, der pludselig går ned. Det kan være vildledende videoer, der spreder mistillid. Det kan være droner, der dukker op på himlen som diffuse varsler.
Hvad bliver det næste? tænker vi.

At slukke for nyhedsstrømmen kan virke som en udvej – mange har nok haft trangen – men det er en stakket trøst. Virkeligheden sker, om vi ænser den eller ej.
Kunsten er at følge med uden at lade frygten løbe af med os. Være opmærksomme uden at danse efter de forkertes pibe. Forhindre at lus får lov til at sætte sig i skindpelsen.
Det er vi heldigvis gode til herhjemme.
Vi har en stærk forståelse af, hvem vi er som folk, og hvad vi står på som nation.
Vi orienterer os og tænker gerne selv.
Vi stoler på hinanden og giver velvilligt en hånd med.
Vi kender vores værd uden at være os selv nok.
Vores største styrke er at stå sammen – i Kongeriget Danmark, i Europa og i NATO.

En talemåde lyder, at man skal forberede sig på det værste og håbe på det bedste. I forsvaret er det ikke bare noget, man siger, men noget man gør. Det mærkede Dronning Mary og jeg i praksis, da vi under vores besøg i Letland i år hilste på den danske kampbataljon i Camp Valdemar.
Sammen med vores allierede i NATO varetager de vores fælles forsvar for fred i Østersøregionen ved både at sætte barren højt og holde modet oppe.
Jeg vil gerne takke vores udsendte, der stiller op på vores vegne – og deres nærmeste, der må undvære dem imens.
Jeg vil gerne takke alle, der passer på vores land – ikke mindst politiet, beredskabet og forsvaret.
I samme ånd – og som far – vil jeg gerne sende en nytårshilsen til vores værnepligtige. Tak for, at I stempler ind og tager en tørn for fællesskabet. Jeg håber, at I – som Kronprinsen for nylig og jeg selv i sin tid – vokser gennem den tillid, I får og viser andre.
I er forsvarets fundament, som fremover bliver styrket – både hvad angår varighed, og hvad angår mandskab.
Værneret er blevet til værnepligt for alle i Danmark, og i Grønland strømmer grønlandske unge til den nye arktiske basisuddannelse i Kangerlussuaq. Det betyder et mere mangfoldigt og dermed stærkere forsvar.
I virkeligheden har ”pligten til at værne” hverken alder eller udløb. Vi er alle forpligtet til at tage vare på vores land, og vi har et moralsk og menneskeligt ansvar over for hinanden. Den pligt trækker ingen frinummer fra.

Vores kristne kulturarv byder os at være kærlige – ikke kun mod vores nærmeste, men mod vores næste.
Dén næste, som både er dem, vi har valgt til i livet, og dem, vi har forbigået eller taget afstand fra. Deri ligger udfordringen.
Vores opgave er at forsøge at finde rum i vores hjerter til at være nænsomme – også når det falder os svært.
I foråret havde jeg den store glæde at være tilbage i Grønland, og endnu en gang blev jeg mødt af overvældende varme og venlighed.
Det var og er en turbulent tid. Trods det vakler grønlænderne ikke, men står imod med styrke og stolthed.
De skaber samhørighed indadtil og respekt udadtil og cementerer fortællingen om det stærke folk i Arktis.

I forsommeren blev det endelig tid til at besøge Færøerne.
Forventningens glæde havde vokset sig stor og blev til fulde indfriet, da Dronning Mary og jeg sammen med Prinsesse Josephine satte fod på færøsk grund.
Fra luften, fra jorden og fra havet strakte den nærmest overjordiske skønhed sig så langt øjet rakte – og tågen tillod.
Overalt, hvor vi kom i det dybgrønne, bakkede og barske landskab, strømmede den velkendte færøske gæstfrihed os i møde. Også på dansegulvet. For når færinger danser kædedans, er der altid plads til en mere.
Fællesskaber kommer i mange varianter, og den traditionelle dans har den fordel, at den blot tager en ny form, når flere støder til.
Det kan synes som en lille gestus, men for ham eller hende, der står udenfor, kan det betyde alverden, at kredsen ikke tøver med at åbne sig.
Det gælder i dansen og i det meste andet her i livet.
Jeg vil gerne takke alle på Færøerne og i Grønland for endnu en gang at tage så hjerteligt imod min familie og mig.
På Dronning Marys og mine vegne vil jeg i det hele taget gerne sende en varm tak til de mange, der har gjort sig umage for vores skyld i årets løb.

Vi ved, at der ligger meget forberedelse forud for vores besøg – uanset om der skal lægges løberuter rundt i byen eller gøres plads til Dannebrog i havnen.
Hvor end vi er kommet frem, har vi nydt den blomstrende lokalkolorit.
Hver by sit særkende. Hver egn sin charme. Hver kant sin kunnen.
Mange steder støder vi på stolte gamle håndværkstraditioner. Overleveret og finpudset gennem generationer.
Glaspusteri i Sæby, fritidsfiskeri i Vorupør, tangtagdækning på Læsø.
Håndens arbejde er blevet forædlet i århundreder og har været levebrød for mange lige så længe.
Også i dag er der rift om folk, der har hænderne godt skruet på. Tidligere i år mødte jeg Augusta, Casper, Niels, Sofie og Magnus, der om nogen lever op til den beskrivelse.
Alle fem stillede op til europamesterskabet for unge lærlinge og faglærte i Herning.
Deres fag var vidt forskellige, men ambitionen om at levere håndværk på allerøverste hylde havde de til fælles.
Danmark endte med at høste et hav af medaljer, hvilket ikke bare er imponerende, men også en vigtig inspiration for andre håndværksaspiranter.
Unge lærlinge og faglærte kan udrette underværker med deres hænder, så selvfølgelig skal de ikke kun gå til hånde, men tage fra med sikker hånd på de arbejdspladser, som er heldige at have dem.
Det tjener os alle, når unge vælger et håndværk. Vi har brug for flere, der kan bruge både hovedet og hænderne.
I dag, hvor mængder af information er et klik væk, og mange opgaver kan løses øjeblikkeligt med den rette kommando, er håndværk i høj kurs.
Et godt håndelag kommer ikke af sig selv, det kræver tid og flid, og det er vel i virkeligheden stadig vejen til de fleste færdigheder.
Livets vekslen er vores lod.
Om du er født her eller er kommet hertil, om du bor her eller er dansker i udlandet, så er det ens for os alle.

Tilværelsens omskiftelighed er et vilkår – og kan samtidig være en vej til taknemmelighed.
Det, vi sætter pris på, træder tydeligere frem, når vi sommetider må undvære det.
At det, der er os givet, bliver mindre givet, gør, at vi forstår at værdsætte det mere.
Sorger og glæder.
Medgang og modgang.
Solskin og skyer.
De følges ad.
Ingen kan få det ene uden det andet.
Måske godt det samme.
For forårets komme er forunderligt, netop fordi vi møder det med vinterens kulde i kroppen.

Rigtigt godt nytår.

GUD BEVARE DANMARK

Kommende Aktiviteter

Kullerup


Kirketider






Banko


Kjørmesgilde

Gå en tur



Man mødes ved biblioteket Pårupvej 60 hver mandag kl. 19.00.
Der er hele tiden forslag til forskellige ruter i området omkring Ellinge.
Turene er på lige omkring 5 km, på blandet underlag.
Man afslutter turen ved biblioteket.

Ingen tilmelding.

Denne aktivitet er lukket ned i den mørke tid.
Når der begyndes igen bliver det annonceret her på hjemmesiden.

Lokalhistorisk Forening
Arrangementer 2025-26











Ferritslev Fritidshus
Se mere - tryk på programmet.

  


Se datoer, omtaler og køb billetter

Se Ferritslev Fritidshus' hjemmeside

BANKO
Ellinge Forsamlingshus 2025/2026

I 2025 spilles på dagene:
10. september
24. september
8. oktober
22. oktober
5. november
19. november
3. december
17. december

I 2026 spilles på dagene:
14. januar
28. januar
11. februar
25. februar
11. marts
25. marts
8. april
22. april

Onsdage kl. 19.00.
Dørene åbnes kl. 18.00.

Gl. Byvej 12, Ellinge
5540 Ullerslev


Permanente Opslag
Nyborg Kommune



Serviceydelser


SMS-Service
Ellinge Vandværk tilbyder SMS service ved ledningsbrud, reparation mm.

Tilmeld dig SMS-Service og få vigtige informationer vedrørende din adresse.



Trænger din krop til en grundig massage efter hårdt havearbejde, stress fyldt arbejde
eller bare fordi du vil forkæles.

Så kom til Ellinge, hvor jeg vil sørge for at du får en skøn og effektiv behandling.
Alle får 10% rabat på den første behandling.
Du kan læse mere om mig på min hjemmeside www.fitbydr.dk og du kan bestille tid på 4260 3717.
Og har du spørgsmål er du naturligvis også velkommen til at ringe.

Flagning på Trekanten i Ellinge

Flag og flagstang er opsat i september 2013 på initiativ af Ellinge Landsbyråd, og finansieret af midler fra Nyborg Kommune’s pulje til landsbyforskønnelse.

Der flages på visse traditionelle flagdage, og konfirmation.
Private kan desuden (gratis) få flaget hejst ved runde fødselsdage (20, 30, 40, 50, 60 osv.), bryllup, sølvbryllup, guldbryllup og lignende, samt ved begravelse/bisættelse.

Der flages kun for borgere i Ellinge sogn.

Giv venligst besked i så god tid som muligt.

Henvendelse:
Lisbeth Kern - Tlf.: 2961 7098 eller
kernhuset@gmail.com


Espemarkshytten
Hytte til leje i Ellinge

Espemarkshytten ligger få hundrede meter fra Ellinge.
Adressen er Ellingevej 50 B.
Hytten er på 100 m2.
Der er i alt 24 sovepladser.
Grunden er på 27.500 m2, så der er masser af plads til at boltre sig på.

Besøg hyttens egen hjemmeside - klik her.
   
Læs mere om hytten, se kort, og om priser - klik her.

Udlejer:
Jørgen Jørgensen
Tlf: 6598 1477
Mobiltlf: 4017 1477
Email: jj@alkeshave.dk



Luftfoto: Jes Rene Andersen


Delikatesse
Vi leverer også mad ud af huset - blandt andet lækkert smørrebrød.
Ring og hør nærmere.

Ullerslev-Centret 30, 5540 Ullerslev
Butik tlf. 6535 1471

Åbningstider: Alle dage 7.00-21.00

Fiskemanden
Holder ved Super Brugsen i Ferritslev på torsdage fra 10.40 - 11.00.

 

 
Til Salg
Til salg
Henvendelse:
Hanne Hermann, 2989 9813.

Servante med Marmorplade, og tre skuffer.
Pris kr. 450,-


Servante med Marmorplade, én skuffe og låge.
Pris kr. 450,-
Vægur, Junghans, cirka 1950.
Med original nøgle.
Uret virker.
Pris: 650,-

Til salg
Rie Schwartz informerer om, at ejendommen Ferritslevvej 74 er ved at blive sat til salg.
Yderligere informationer: Klavs Schwartz på 2679 2900.


September 2025.


December 2025.



Byggegrunde
i Ellinge

Ellinge er beliggende på Fyn, i den vestlige del
af Nyborg Kommune.

Læs mere - tryk her.

FREMLYSNING


Tørklæde og Handsker
fundet på Sportspladsen i Ellinge
i december 2025.

Henvendelse:
Verner Eg
Pårupvej 61
Ellinge

www.ellinge.dk

www.ellinge.dk
Tilbage til indhold